Min absolutte favorit-ret er rød karry, og det gælder både hvis jeg selv skal lave mad, og hvis jeg skal hente take away. Jeg er desværre ikke helt ligeså god til at lave retten som min lokale thai-take away, men jeg har efterhånden fundet frem til en ret god opskrift efter at have forsøgt mig med forskellige metoder igennem tiden.

Jeg har to versioner, hvoraf den ene er hverdagsversionen og den anden er en lidt mere opgraderet version.
Hvis jeg laver den helt autentiske, så er det med grønne bønner, thai auberginer, sød basilikum osv. Og hvis det skal være hurtig hverdagsmad, så bruger jeg en wokblanding på frost eller blot de grøntsager, som jeg lige har i køleskabet.
Men selvom den ikke får helt så meget kærlighed til hverdagsbrug, så er den faktisk ganske udmærket.

Udover at være en ekstremt lækker ret, så passer den også til min sukker detox, og så kan det gøres ganske billigt – især hvis man bruger wokblanding fra frost, som smager ganske fint!
Her er opskriften på min aftensmad til aften. Som nævnt varierer jeg grøntsagerne efter, hvad jeg lige har i køleskabet – så det kan du selvfølgelig også gøre!

Ingredienser, 1 pers.:
– 1 kyllingebryst
– 1/2 peberfrugt
– 2 små gulerødder
– 4 buketter broccoli
– 1/2 rødløg
– Ca. 1/2 ds. kokosmælk
– 2-3 tsk. rød karry pasta (de varierer meget i styrke, så find det der passer til dine smagsløg)
– 1 tsk. sambal oelek (står sammen med resten af thaiingredienserne i supermarkedet og er for det meste ret stærkt, så det kan undlades hvis man ikke er til det)
– Saften fra 1/2 lime.
– Olivenolie

Fremgangsmåde:
– Skær grøntsager og kylling i mundrette stykker.
– Olivenolie opvarmes i en wok-pande og herefter tilsættes din karry pasta og sambal oelek. Det er en god idé at riste disse af først, da smagen af dem bliver mere fremtrædende.
– Vær opmærksom på at det ikke må brænde på og tilsæt lidt efter et par teskefulde af din kokosmælk. Nu har du en lækker rød masse, hvor du kan tilsætte din kylling.
– Når din kylling er næsten færdigstegt tilsættes resten af kokosmælken og dine grøntsager.
– Lad det simre med låg på til kokosmælken så småt begynder at boble. Kokosmælken må endelig ikke stå og koge for længe, da den så skiller og bliver grynet.
– Smag til med limesaft og evt. mere karry pasta og chili og servér!

Denne ret er helt klart den meste simple version af den røde karry, men også en smule mere overskuelig. Og en anden god gang vil jeg afsløre, hvordan jeg laver en rød karry så tæt på originalen som muligt!
Retten kan selvfølgelig også serveres med ris eller nudler, hvis man har brug for lidt mere substans. Men i min verden mætter den rigtig godt pga. de grove grøntsager og den fede kokosmælk.

Lad mig endelig høre, hvis nogen kaster sig ud i den eller har gode tips til en hurtig, lækker rød karry!

Velbekommen!

/Simone

Der kommer årligt nye koncepter, diæter, livsstile osv. til. Og disse 4 er nok blandt de mest populære lige for tiden.
Især LCHF er eksploderet i Danmark indenfor de seneste år. I min verden er det mere en livsstil end en decideret kur, og det er også mit indtryk, at folk nærmere følger den fordi de får det bedre end fordi kiloene rasler af – men det skal jeg slet ikke gøre mig klog på. Og i min verden er det helt klart også det vigtigste. Altså, at man har det godt i sin krop.
Når det så er sagt, så er der nogle principper ved LCHF som bare strider imod mine grund-principper. Og det har intet gøre med, hvad der er rigtigt eller forkert. Jeg kommer bare aldrig til at vælge creme fraiche 38% fedt, når jeg kan få en på 5%. Og jeg har den oplevelse, at min krop ikke fordøjer flæsk, bacon, skinke osv. nær ligeså godt som de magre versioner. Men derudover synes jeg, at der er rigtig mange gode ting, og hvis folk finder sig hjemme i denne livsstil, så kan jeg godt forstå det.
I forlængelse af LCHF kan man også nævne palæo, som langt hen af vejen bygger på de samme principper og så alligevel ikke. Tilfælles for de to er, at man helst skal undgå alle former for stivelse. Og det kan jeg også godt gå med til langt hen af vejen. Jeg tror i hvert fald, at det er vigtigt at begrænse det. Mit eget fordøjelsessystem vil i hvert fald helst have det i begrænsede mængder, og sådan tror jeg mange har det. Men rugbrød, kartofler eller pasta i ny og næ bliver aldrig udelukket helt af mit liv.

I en helt anden boldgade finder vi 5:2-diæten, som ikke fokuserer på hvad man spiser men nærmere hvor meget og hvornår. Jeg har selv afprøvet diæten i en kortere periode, både fordi jeg synes så noget er sjovt men også fordi, at jeg læste en del om diverse sundhedsmæssige fordele. Og i mit hoved giver det meget god mening.
I Vesten er vi alt for gode til at belaste vores fordøjelsessystemer, og jeg tror derfor godt, at det kan være sundt at give sin mave en lille pause. Men jeg tror måske ikke så meget på systematisk faste, da det er mit indtryk at vores kroppe kan vænne sig til det meste og dermed også faste. Og så tror jeg, at vægttabet udebliver på sigt.
Men hvis man nu har siddet fredag aften og spist 3 retter plus det løse, så ser jeg intet i vejen for, at man lørdag lige giver sig selv en pause. Man spiser selvfølgelig noget, men man begrænser sit indtag og nøjes måske med to måltider.
Når jeg siger så noget, så har folk altid super travlt med at fortælle mig, at det altså ikke er sundt at sulte. Og nej nej, bevares. Selvfølgelig er det ikke det, men det er altså heller ikke sundt at spise 2 portioner mere end ens krop har brug for, men det er der aldrig nogen der kommenterer. Og så er det jo ikke ligefrem sulte, jeg tror på, at min krop har rigeligt at tære af 😉
Og i forlængelse af denne type diæt, kommer diverse detoxes. En sukker detox er i min verden en rigtig god idé. For nogle i hvert fald. Jeg har selv prøvet en sukker detox i 14 dage sidste år, og jeg har vitterligt aldrig haft det bedre i min mave. Derfor er det på mandag tid til endnu en tur, denne omgang i 11 dage. På en sukker detox må du spise alt det du vil indenfor de tilladte kategorier. Og jeg gennemfører ikke detoxen for at tabe mig, men for at slippe lidt af med lysten til sukker og få det rart i maven.  Når det derimod kommer til juice detox eller grøntsagsdetox, så synes jeg, at det begynder at blive for voldsomt og for unødvendigt – i hvert fald hvis det kører over en længere periode.

Jeg er ikke nogen ekspert – overhovedet. Men når selv eksperterne ikke er enige, så stemmer jeg for, at vi gør det, som vi har det bedst med. For mit vedkommende er det lidt fra disse 4 verdener, blandet sammen til min helt egen livsstil.
Jeg bliver aldrig fanatisk på noget punkt men plukker lidt hist og her. Jeg vil dog understrege, at man selvfølgelig ikke kan plukke som man vil. Hvis du vil spise mængden og typen af fedt fra LCHF, så kræver det eksempelvis også, at du undgår sukker og stivelse.

Så pas på med at plukke for meget – men gør, hvad der giver mening!

/Simone

Ja, undskyld sproget. Men som en reaktion på de seneste års sundhedsbølge, er der nu kommet en tendens, hvor vi klapper hinanden på skulderen for at poste et billede af blandselv-slik eller chokoladekage med en tekst ala “Det her er der også plads til i en sund livsstil.”
Og det er ikke fordi, at det ikke er sandt. For selvfølgelig skal man kunne tage sig et stykke kage, og verden er ikke så sort-hvid, at et tilvalg af en sund livsstil også er et fravalg af usunde ting.
Men der er alligevel flere grunde til, at jeg finder det en anelse problematisk. Alt det her med balance.
For det første, så ser jeg det lidt som et resultat af vores jantelovs-mentalitet, der i mine øjne går ud på, at vi konstant holder øje med hinanden og med, at ingen stikker næsen for langt frem uden at få et hak. Og derfor tror jeg efterhånden, at folk der til dagligt lever sundere end flertallet har fået behov for at skabe et statement og sige: “Ja, nogle gange spiser jeg også usundt eller drikker tequila.” For hvis de ikke selv siger det højt, så gør nogle andre.
Jeg har ofte skulle “forsvare” mine valg, fordi nogle mente, at det ikke passede ind i den livstil, som jeg ellers normalt praktiserer. Noget som jeg ellers mener, at kun jeg kan gøre mig til herre over.

Og som et resultat føler vi nu, at vi bliver nødt til at retfærdiggøre overfor andre men mindst ligeså meget overfor os selv, at vi tager et valg, der ikke er direkte sundt og nærende for vores krop.

Derudover synes jeg, at det med balancen kan blive problematisk af den simple årsag, at jeg ikke selv kan finde ud af det. Jeg fungerer (desværre!) enormt meget enten-eller. Enten spiser jeg sundt og træner, eller også gør jeg slet ikke. Og det er langt fra sådan, jeg ønsker at have det men ikke desto mindre, så er det på nuværende tidspunkt, sådan jeg fungerer.
Og jeg vil vove den påstand, at jeg ikke er den eneste. For ja, nogle kan sagtens balancere helt fint imellem det “sunde” og det “usunde” valg. Men rigtig mange af os kæmper med det. Det er jo præcis derfor, at så mange af os ikke vejer det, som vi rigtig gerne ville. Hvis det var så nemt, så gjorde vi det bare.
Men lige netop balancen, er jo det allersværeste, og derfor synes jeg, at det er synd, at det blandt andet på Instagram fremstår helt simpelt at veksle i mellem det.
Det er jo også derfor, at koncepter som “cheat-meals” er blevet så populært, for det giver os adgang til at “synde” uden, at vi ryger ud af vores skema. Jeg er selv typen, der kan puttes ind i hvilket som helst skema, og så skal jeg nok efterleve det. Sig til mig, at jeg ikke må spise chokolade i et halvt år – og så lader jeg være. Sig til mig, at jeg må spise som jeg vil – og så kan jeg ikke kontrollere det.
Det er en underlig kombination af total kontrolfreak og fuldstændig regnorme-ryggrad.

Og så skal man jo også huske, at der er enorm forskel på, om man er i gang med at tabe sig eller om man bare skal holde sin vægt stabil, for det er ret forskelligt, hvordan man i så fald skal spise. Hende, du følger på Instagram træner måske dagligt og ligger i øvrigt på den vægt, hun gerne vil, hvor at din egen situation kan være en helt, helt anden.

Så til allersidst, vil jeg gerne lige komme med et lille opråb. Et opråb om at blande os lidt mindre og støtte lidt mere.
Hvis du fx har en veninde, som du ved prøver at tabe sig. Så bak hende op! Du må gerne fortælle hende, at du synes, hun er dejlig som hun er, men støt hende i hendes vægttab i stedet for at modarbejde det. For selvom de 5 kg, hun kæmper med, ikke har stor betydning for alle andre, så kan de have rigtig stor betydning for hende. Og hvis hun så alligevel tager et stykke kage, så lad være med at kommentere det. Hun har stensikkert haft en indre kamp med sig selv om, hvorvidt hun skulle gøre det eller ej, og hun har af en eller anden årsag valgt kagen. Og det skal du acceptere (medmindre hun selvfølgelig har bedt dig om at stoppe hende, men det er en helt anden situation)!
Og hvis du så alligevel føler, at du skal blande dig, fordi du kan se at din veninde kæmper men bliver ved med at tage de forkerte valg, så gør det endelig ikke i situationen. Tag den en dag, hvor I sidder kun jer to og hvor hun udtrykker, hvor ked af det hun er over manglende resultater. Så hun ikke bliver ydmyget foran andre, og så kan I måske sammen lave en aftale om, hvordan du kan hjælpe hende, så hun føler, at hun har en allieret.
Og det gælder i øvrigt også for din datter, kollega, bror eller hvem som helst. Jo mere vi støtter, jo mindre bliver behovet også for at leve op til samfundets (ofte) urealistiske idealer.

Og sådan endte indlægget med noget helt andet og så alligevel lidt det samme.

God weekend herfra!

/Simone

Ja, det er ikke mig. Eller det vil sige, at det regner jeg med, at det bliver til september. Jeg har faktisk altid lidt set mig som typen, der lige løb et halvmarathon men ikke desto mindre har jeg altså aldrig løbet et. Og 2015 skal således være året, hvor jeg for første (og måske sidste) gang løber et halvmarathon.
Jeg kan nemlig ikke umiddelbart forstille mig, at jeg bliver typen, der bliver fuldstændig bidt af det og fortsætter med flere både halve og hele marathonløb.
Desuden tror jeg faktisk ikke, at det er særlig sundt at løbe de lange distancer i stor stil, men det vil jeg ikke gå ind i en dybere diskussion om.
Jeg vil alle dage gå ind for, at folk dyrker lige præcis den sport, som de finder allerbedst for dem, for det er helt sikkert bedre end ikke at gøre noget! Jeg er jo blevet crossfitter, og den type træning bliver i den grad også mødt af meget kritik, men jeg tror på, at hvis vi alle bare lytter til vores krop og husker at sige fra, så skal vi ikke være så bange!

Men nu har jeg altså taget den her beslutning om, at jeg til september skal løbe et halvmarathon, og det betyder jo, at jeg skal begynde at få inkorporeret noget løbetræning ved siden af min crossfit. Og som vi nærmer os løbet, må jeg nok også skrue en smule ned for crossfitten og mere op for løbetræningen. Men et langt stykke hen af vejen tror jeg i den grad, at crossfitten kan være rigtig god til at holde både ben og core stærkt og gøre mig til en bedre løber.

Jeg har skævet lidt til forskellige planer for at nå op på de 21 kilometer, men da der er så lang tid til, fokuserer jeg her i starten bare på at få nogle kilometer i benene og så sørger jeg for at følge en seriøs plan, når løbet kommer lidt tættere på.

Marts
Vi er cirka halvvejs i marts og mit mål for denne måned har været at løbe blot en enkelt tur hver uge. Ingen krav til distancer, tid eller lignende. Dette gjorde jeg, da jeg har en tendens til at stille alt, alt for høje krav til mig selv fra day one, og så bliver jeg bare så skuffet, når jeg ikke kan leve op til mine tårnhøje krav. Jeg er typen, der forventer, at jeg ligger på 5 minutter pr. kilometer, ligegyldigt om jeg så ikke har løbet i et halvt år. Og det går bare ikke.
Så nu starter jeg helt stille ud og har således allerede fået 2 løbeture i benene denne måned og har 2 tilbage. Det er så dejligt overskueligt, og det giver mig succesoplevelser i stedet for at skuffe mig selv, som jeg plejer.

April
I april skal der skrues lidt op, især for distancerne. Så det bliver nu til 2 løbeture pr. uge, og jeg skal i slutningen af måneden op på 10 kilometer.
Jeg har løbet 10 km før, og jeg er sådan set ikke i tvivl om, at det ikke kræver optræning på den måde, men jeg tror, at det er en god idé ikke at ligge for hårdt ud, så man ender med at give op.

Maj
Herfra begynder jeg at skrue lidt ned for crossfit, fra 4-5 gange ugentligt til 2-3 gange. Og til gengæld skrues der op for løbeturene til gerne 3 gange ugentligt. Der veksles mellem intervalløb og lange distancer. Og der skal trænes op til at løbe Alt For Damernes Kvindeløb i juni, hvor distancen kommer til at hedde 15 km.

Juni
Der skal løbes Alt for Damerne kvindeløb, og jeg ser det som en test op mod mit halvmarathon. Resten af juni skal der bare en masse kilometer i benene med nogle gode lange distancer plus lidt intervalløb.

Juli
Jeg er væk på ferie en stor del af juli, hvilket selvfølgelig er en smule dårlig timing, men jeg tror nu på, at det godt kan lade sig gøre alligevel. Det er trods alt kun 21 km.
Ferien er i Spanien, og der er virkelig, virkelig varmt. Jeg vil derfor ikke sætte særlig høje krav til distancer, da jeg ved, at det ikke bliver en mulighed at løbe langt.
Men jeg vil dog forsøge at komme ud 4-5 gange i løbet af ferien, så jeg ikke er helt i stå, når jeg kommer hjem.

August + September
Løbet er på dette tidspunkt super tæt på, og jeg er endnu ikke helt sikker på, hvordan jeg vil gribe det an. Fra jeg kommer hjem fra ferien, vil jeg gerne følge et program, så jeg undgår skader og bliver klar til løbet.

Jeg har på nuværende tidspunkt ikke nogen ambition om at skulle gøre det på en bestemt tid. Jeg skal ikke kunne sige, om det kommer efterhånden som løbetræningen skrider frem. For mig vil det være en sejr at gennemføre uanset tiden.
Jeg vil løbende opdatere herinde og fortælle, hvordan løbetræningen skrider frem. Jeg ser i den grad frem til projektet.
Lad mig endelig høre, hvis der sidder nogle derude bag skærmene som har lavet mål for 2015, uanset om det er 5 km, 21 km eller noget endnu vildere. Det ville være sjovt at motivere hinanden undervejs!

/Simone

Jeg tror, at rigtig mange ser økologi som et enten/eller-spørgsmål. Enten ser man sig selv, som en der prioriterer økologi eller også gør man ikke. Men i min verden er det langt fra så sort-hvidt.  Der er dem, der ikke kan få sig selv til at købe andet end økologi, så er der dem, som rigtig gerne vil købe økologi men som måske ikke helt har råd og så er der dem, hvor økologi slet ikke er en prioritering.

Og det her indlæg er nok mest henvendt til dem i midtergruppen. Dem som gerne vil være mere økologiske men som ikke har/ikke tror de har råd til at prioritere økologien.
Jeg er langt fra specialist indenfor økologi, men det jeg selv prioriterer højest er økologiske grøntsager og frugt. Hvilket i min verden er et af de allervigtigste områder at vælge økologien, og så synes jeg også, at man især her får mere for sin penge.

Jeg er eksempelvis tosset med agurk. Det er som slik for mig. Men især i løbet af vintermånederne er de konventionelle agurker stort set uspiselige i min verden. Der er absolut ingen smag i dem, og jeg vil hellere være fri. Hvis du derimod vælger den økologiske fætter, så får du i den grad smag for pengene. Og jeg spiser ofte en hel agurk, hvilket også betyder, at en lidt for stor del af mit budget går til økologiske agurker 😉

Men udover frugt og grøntsager, så prioriterer jeg altid økologiske eller frilandsæg. Mine mælkeprodukter er også typisk økologiske, men ikke altid! Jeg er fornylig også skiftet over til at bruge økologisk olie, da jeg faktisk ikke synes prisforskellen er nævneværdig i forhold til hvor lang tid, jeg er om at bruge sådan en flaske op. Slutteligt prioriterer jeg også ofte ting som mel, sukker, pasta, ris, linser osv. som økologiske køb, da disse også holder rigtig længe.

Men herfra knækker filmen altså også. Jeg køber fx aldrig økologisk kød. Og det ville jeg super gerne, men det er der vitterligt ikke plads til i mit budget på 1500 kroner månedligt. Kød er ellers en af de ting som er rigtig vigtigt at købe økologisk, men der må jeg altså vente til der står lidt flere ting på kontoen. Hvis jeg kan, så prioriterer jeg at købe dansk kød men økologi har jeg desværre ikke råd til.
Ting som nødder og frø bliver heller ikke økologiske, de er simpelthen så dyre bare som de er, at det ikke kan lade sig gøre.

Men her til sidst, vil jeg ligge komme med lidt råd til, hvordan du lige kan købe lidt mere økologisk end du plejer.

• Hold øje med tilbudsaviserne, eller tjek det på supermarkedernes hjemmeside. De har tit sider dedikeret til kun økologiske tilbud, og hvis du gider handle lidt forskellige steder, så kan du få lidt mere økologi for dine penge.
• Tjek altid den økologiske variant af den fødevarer, du leder efter. Man bliver overrasket over, at det nogengange er samme pris eller måske et par kroner mere for den økologiske variant.
• Det er lettere at tage økologiske valg i butikker, der selv prioriterer det. Når jeg går ud af Netto, har jeg få økologiske varer i kurven. Når jeg går ud af SuperBrugsen, så har jeg få konventionelle varer i kurven. Og ja, SuperBrugsen er også et nummer dyrere, men det kræver lidt mere benarbejde at handle økologisk i Netto fx.
• Vælg fødevarer i sæson og vælg dansk, hvis du ikke kan få/ikke har råd til økologi. At vælge dansk kan ofte være et ligeså fint valg, som at vælge økologisk i min optik. For økologi importeret fra Peru er lidt tåbeligt, kontra grøntsager gravet op i dit eget land. (NB: Økologi fra andre lande overholder heller ikke altid de danske regler, og derfor kan konventionelt dansk være et ligeså godt valg!)

Jeg håber, at dette gav et overblik over, hvornår jeg vælger økologi, og at man faktisk kan få rimelig meget økologi for sine penge, hvis man prioriterer det lidt.

/Simone

Den seneste uge har jeg givet mig i kast med chiagrød. Det er jo ikke ligefrem et nyt fænomen her i blogverdenen, men jeg har ærlig talt fået en lille smule åndenød af at se SÅ kreative kreationer med chokolade-orange smag og 17 forskellige slags frugt og nødder på toppen så tidligt fra morgenstunden. Så jeg har altid stille trykket ‘Mark as read’ på min bloglovin feed, når ordet chiagrød indgik i indlæggets titel.
Og dette skyldes blandt andet også, at jeg i den grad ikke er en grød-pige. Jeg forsøgte mig en overgang med havregrød, men jeg kan altså bare ikke lide det.

Så hvorfor kastede jeg mig ud i chiagrøden alligevel? Jo ser du, jeg har i lang tid søgt efter en morgenmad som ikke kræver noget af mig fra morgenstunden. Hverken af min kreativitet eller sparsomme tid. Noget, som max tager 30 sekunder og derefter kan kastes i hovedet hurtigst muligt.
Jeg er generelt sådan lidt sjovt indrettet og ville faktisk hellere spise bøf eller bolognese til morgenmad end yoghurt og müsli-produkter. Jeg har derfor haft fin succes med æg i forskellige omelet og scrambled udgaver, men tiden er desværre ikke til det på hverdagsmorgener – ikke altid i hvert fald.

Jeg har altså i de seneste dage forsøgt mig med forskellige udgaver af den populære grød. Altså efter at jeg lige var kommet mig over kiloprisen på de små fætre. Av min arm – 65 kroner for 300 gram. Og det var endda fordi jeg valgte den økologiske fra til 90 kroner for samme mængde. Kan det gøres billigere, så lad mig endelig høre? 🙂

Første forsøg gik ganske enkelt i vasken. Jeg havde jo læst om, at de kunne optage 10-12 gange deres egen masse og havde nok været en anelse for gavmild med mælken. Om ikke andet var det helt flydende morgenen efter, og jeg reddede det ved at blende det med lidt skyr og frosne hindbær. Forsøg 1 var altså kun chiafrø og lidt for meget øko minimælk. Det blev nu lækkert nok, og det så ud som på første billede nedenfor men var vidst lidt mere en smoothie end chiagrød.



Næste forsøg på chiagrød forsøgte jeg at være en anelse mere præcis med mængderne, og det blev således:
– 2 spsk chiafrø
– 1 spsk skyr
– 1,5 dl minimælk
Og her ramte vi helt sikkert min favorit. Den ses på billede ovenfor, og det var helt sikkert også den, der lignede mest alle de billeder, jeg har set på instagram og blogs. Den blev toppet med frosne hindbær, som jeg lige gav et lille opkog (noget, der snildt kan gøres aftenen forinden) og hakkede mandler og hørfrø.

Men jeg kastede mig alligevel ud i to nye versioner efterfølgende. Den efterfølgende dag forsøgte jeg mig nemlig med at blande hindbærmassen i grøden allerede om aften. Det smagte fint, men jeg fortrækker nu at få det ovenpå til at give lidt syrlighed.
Og her til morgen forsøgte jeg mig så med en, som havde et højere indhold af skyr, således at det blev 1,5 dl skyr og kun 0,5 dl minimælk. Det var i den grad for drøjt til mig, hvilket jeg generelt godt synes at skyr kan være, så imorgen skal jeg tilbage til version nummer 2, og jeg har endelig fundet mig en morgenmadsfavorit som ikke kræver tid af mig om morgenen! Jeg tror forskellen for mig er, at det er en kold grød, og det kan jeg bare bedre lide! 

Jeg fik vidst ikke nævnt, at jeg laver det aftenen inden og stiller i køleskabet – men nu er det i hvert fald nævnt! Sådan er det generelt med chiagrød, men det kunne jo være, at du (ligesom mig) var en nybegynder i denne verden.

I morgen er det søndag, og derfor skal grøden indtages med bæredygtig te, rødbedejuice og et lille ingefærshot, hvilket også var sådan det så ud i morges.

God lørdagaften derude (hvis nogen kigger med) – jeg vil fortsætte min eksamenslæsning imens jeg drømmer om farverige drinks og høj musik.

/Simone

Sundhed er på alle måder et misforstået begreb, og der er mange, der ikke formår at skelne mellem, hvad der er sundt og hvad der er slankende, til trods for at forskellen er enorm.
I min verden kan rigtig, rigtig mange ting kategoriseres som værende sunde, hvor rigtig få ting er decideret slanke.
Ingen fødevare kan tåle at blive taget ud af den kontekst, der hedder dagligt indtag og til trods for, at det aldrig har været lettere at tilegne sig viden, så farer flere og flere vild i sundheds-junglen!

Jeg spiser ret meget det, jeg har lyst til men skæver selvfølgelig til mit daglige indtag og vil selvfølgelig helst ikke tage på. I perioder hvor jeg gerne vil tabe mig, skærer jeg så lidt ned for fedt og kulhydrater, og derved undgår jeg ting som disse boller. Hvilken lidt er en skam, for de er dælme lækre.
De kan dog heldigvis fryses ned og således behøver man ikke spise hele portionen på en gang.

Opskriften er inspireret af denne opskrift, men da opskriften kan varieres meget, får I her mit meget vellykkede resultat.

Ingredienser:
5 dl vand
Gær på størrelse med en ært
2 tsk. groft salt
2 dl hvedemel
2 dl ølandshvedemel
3 dl rugmel
1 dl hørfrø (sådan cirka)
Chiafrø (bare et drys, intet bestemt mål)

Fremgangsmåde:
Min fremgangsmåde er ret ens med Ann-Christines, så den vil jeg ikke beskrive i detaljer. Jeg har lidt svært ved ovn-indstillinger og laver som udgangspunkt alt på varmluft. Disse fik varmluft de sidste 5 minutter, og jeg har ingen idé om, det har nogen betydning men jeg syntes, at de så lidt ubagte ud og føler, at der er lidt mere gang i varmluft end alm. ovn. Men det måske bare mig?

Om ikke andet blev de virkelig lækre, og jeg puttede dem i ovnen mens jeg snuppede mig et bad. Det er altså smart!
Da de var næsten kølet af, puttede jeg dem i poser og så røg de i fryseren. Jeg er altid meget i tvivl om, hvad man kan forvente af en bolle, der har været nedfrosset. Men de her smager altså stadig, som den dag de var nybagte. De blev hverken tørre eller kedelige, så det kan jeg kun anbefale.
Næste gang vil jeg umiddelbart lave en lidt grovere version med mere rugmel og flere kerner, men disse var nu også et rigtig godt bud!

/Simone

Når man ikke længere kan holde det tilbage, må man lade tankerne og fingrene få frit løb. Og det bliver denne blog resultat af. Jeg har altid elsket at skrive, altid haft en drøm om at udgive en bog og så har jeg en passion for at leve sundt, varieret og billigt!

Om mig selv kan jeg fortælle, at jeg er bosat på Vesterbro i en lille lejlighed på 46 kvm, hvor jeg bor alene.
Da jeg flyttede i lejligheden, fik jeg fortalt, at der ikke ville gå længe før jeg levede af rugbrødsmadder, pasta & havregryn, men det har altså langt fra været tilfældet!
Til dels fordi jeg elsker at lave mad & eksperimenterer men også fordi, at hverdagen, i mine øjne, skal gøres til en fest!

Men til trods for, at jeg får varm & varieret aftensmad hver dag, så lever jeg stadig på et stramt budget, og jeg vil vise dig, hvordan du nemt kan gøre det samme!
Så vink farvel til dine rugbrødsmadder & havregryn, og byd den velsmagende, billige mad velkommen i dit liv!

/Simone